Salgs- og leveringsbetingelser for detailkunder

Vores registreringsdata er TeknoGrafik v/Erling André Nielsen, hvor Vintjenesten anvendes som handelsnavn for vinsalg, CVR-nr. DK – 14382208. I det følgende anvendes Vintjenesten som navn på sælger.

Kontaktadresse (kontor, ekspedition og lager):
Vintjenesten
Femøgade 4
4800 Nyk. F.
ean@vintjenesten.dk – Tlf. +45 2460 5720

Priser

Alle nævnte priser er i danske kroner inkl. 25% moms samt p.t. gældende afgifter. Vi tager forbehold for udsolgte varer, tastefejl, afgiftsændringer samt for udefra kommende pris- og valutaændringer.

Betaling

Der kan betales med Visa/Dankort. Beløbet trækkes på kortet, når varen afsendes fra vores lager, og der kan aldrig trækkes et større beløb end det du har godkendt. Ved afgivelse af ordre erklærer du dig indforstået med nærværende salgs- og leveringsbetingelser. Vintjenesten krypterer alle din kortoplysninger i forbindelse med betalingen, der sker via ePay med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med Nets.

Ordrebekræftelse

Når vi har modtaget din bestilling, vil du modtage en e-mail, der bekræfter din bestilling.

Leveringsbetingelser

Ved køb skal der bestilles minimum 6 flasker, gerne forskellige. Levering: Hvis intet andet aftales, afsendes de bestilte varer hver onsdag med Vingaloppen eller anden leveringsservice. Bestillinger for afsendelse om onsdagen skal være modtaget senest tirsdag kl. 12. Hvis du gerne vil have vinen leveret, mens du ikke er hjemme, kan du f.eks. anføre ”Må stilles i carport”, ”Må stilles i trappeopgangen” eller lignende. Denne form for levering sker på kundens eget ansvar.

Priser ved levering med Vingaloppen

Vintjenesten anvender som udgangspunkt Vingaloppen ved levering, idet firmaet også leverer til privatadresser uden tillæg. Priser inkl. moms og gældende olietillæg pr. 1. oktober 2014
6-12 fl. kr. 155,- kr. 170,-
13-24 fl. kr. 210,- kr. 240,-
25-72 fl. kr. 250,- kr. 280,-
Tillæg på kr. 200,-for levering til ikke-brofaste øer.

Afkryds venligst ved bestilling. Fragtfri levering ved ordrer over kr. 2.000,- inkl. moms. Gælder dog ikke tillæg for levering til ikke-brofaste øer. Vi leverer ikke til udlandet eller Færøerne og Grønland via webshoppen. Kontakt os venligst på 24605720 eller ean@vintjenesten.dk.

Vinene fremsendes i originalemballage/standard vinemballage. Hvis der ønskes anden forsendelsesform end Vingaloppen forbeholder vi os ret til at debitere ekstra emballageomkostninger, såfremt dette er påkrævet for sikker forsendelse.
Ved afhentning i butikken på Femøgade 4 i Nykøbing F. beregnes der ikke fragt! Hvis du vælger at afhente varerne i vores butik, sparer du naturligvis fragtomkostningerne!

Returret

Varerne ledsages af en faktura fra Vintjenesten. Fakturaen kan fremsendes pr. mail. Hvis du konstaterer mangler/beskadigelse ved modtagelse af varerne, beder vi dig om at kontakte os med det samme med reference til fakturaen.

I forbrugeraftaleloven, kapitel 3, §5, stk. 3 pkt. 4, fremgår det, at fødevarer/drikkevarer ikke er omfattet af returret, hvorfor returnering uden forudgående aftale ikke er muligt.
Hvis der skal afholdes fest eller større arrangementer, er det bedre at have for meget end for lidt vin. I disse tilfælde tilbyder vi derfor fuld returret i 14 dage på overskydende flasker, blot de er uåbnede og kurante, og kun efter forudgående aftale. Returnering sker for købers regning og risiko og du bedes kontakte os inden returnering. Vi returnerer beløbet til din konto, senest dagen efter modtagelsen af returvarerne. Du kan også vælge at bytte til andre vine, men alle forsendelsesomkostninger afholdes af køber. Vi modtager ikke forsendelser sendt pr. efterkrav.
Der ydes 14 dages fortrydelsesret på diverse varer, som ikke er fødevarer/drikkevarer.
Returadresse:
Vintjenesten
Femøgade 4
4800 Nyk. F.

Dine oplysninger hos os – Nyhedsbrev:

Oplysninger fra bestillingen videregives ikke, og vi sender ikke uopfordrede e-mails ud fra disse oplysninger. Ønsker du
at modtage Vintjenestens nyhedsbrev og tilbud, sker tilmelding udelukkende fra vores hjemmeside.

Force majeure & ansvar

Vintjenesten er ikke ansvarlig for manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til nærværende betingelser,
dersom dette skyldes faktorer, som vi ikke er herre over.
Vintjenesten er ikke erstatningsansvarlig overfor køber eller nogen tredjepart for indirekte skader eller følgeskader,
for tab af data, for omkostninger, for tab af avance, for indtægter eller forretninger, hvordan dette end måtte være
forårsaget medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Ændringer af nærværende betingelser

Vintjenesten forbeholder sig ret til, uden varsel, at foretage ændringer i nærværende betingelser.

Yderligere spørgsmål

Links til yderligere information om handel på nettet:

www.dibs.dk – Dansk Internet Betalingssystem
www.fs.dk – Forbrugerstyrelsen
www.net-tjek.dk – Forbrugerstyrelsen – med karakterbog over onlinebutikker
www.fbr.dk – Forbrugerrådet
www.fi.dk – Forbrugerinformation