- Distrikt: Alsace, Frankrig
- Druer: 70% Auxerrois, 30% Pinot Blanc
- Alk.: 13,0%
kr. 209,00
12 på lager
Vinen er fra denne 2023-årgang blevet økologisk sertificeret.
Frugtig, Juicy og tør. Fantastisk aperitif-vin; og også til østers, andre skaldyr og salater, pølsebord og lette retter med gris.
Distriktet Alsace ligger langs Rhinen i det nordlige Frankrig, tæt på Tyskland og nord for Schweiz. Det strækker sig langs Vogeserbjergene i syd ved Mulhouse til Strasbourg i nord. Der produceres næsten udelukkende hvide vine i Alsace, som betegnes som et af de smukkeste vindistrikter i verden med sine små maleriske vinbyer og overdådige natur, gastronomi og kultur.
Maison Trimbachs vinmæssige rødder går tilbage til 1626, og i dag er det 12. og 13. generation, der dedikeret leder familieforetagendet sammen; Pierres døtre – Anne og Frédérique Trimbach, og Jeans børn – Pauline Trimbach og Julien Trimbach. Vingården flyttede til Hunawihr i 1840, hvor Frédéric Emile Trimbach overtog driften i de følgende år. I 1875 modtog han et æresdiplom ved Bruxelles International Fair, hvilket fastlagde Maison Trimbachs internationale ry. Trimbachs vinmarker strækker sig over 60 hektar, hvor 70% af deres vinmarker er koncentreret i landsbyerne Ribeauvillé, Bergheim og Hunawihr. Maison Trimbach er stærkt engageret i bæredygtighed og økologi og i 2023 nåede de endelig i mål med at få både egne marker og markerne hos de 35 vinavlere, som Trimbach køber yderligere druemateriale fra, økologisk certificeret. De har praktiseret økologisk vinavl i over 10 år og har plantet omkring hundrede træer årligt i deres vingård for at fremme biodiversitet, ligesom de installerer redekasser til fugle for at bevare og fremme dyrelivet i deres vinmarker, og om vinteren hjælper deres fåreflok med at vedligeholde og berige jorden. Der hersker bred enighed blandt vinjournalister verden over om, at Trimbach befinder sig i toppen af hierarkiet af vinproducenterne i Alsace. Flere medier peger endda på, at Trimbach er kongen af Riesling og deres helt “almindelige” Riesling er nr. 35 på WineSpectators TOP 100 liste for 2020.
En Pinot Blanc lavet primært af Auxerrois? Ja, den er god nok. I Alsace er det faktisk usædvanligt at se en Pinot Blanc uden Auxerrois og vise versa. Den frugtige og bløde Auxerrois og den livlige og mere spændstige Pinot Blanc giver en dejlig harmoni i vinen
Anbefales til: Grønt, Fisk, Skaldyr, Sushi, Tærter
Antal flasker | 1, 6 |
---|