- Vinhus: Ricossa
- Distrikt: Piemonte DOC, Italien
- Druer: Cortese, Chardonnay, Moscato
- Alk.: 12,5%
- Skruelåg
kr. 109,00 – kr. 540,00
Tilgængelig på restordre
Ricossa Bianco Appasimento er en dejlig nyhed, fra Italiens fornemste vinregion, Piemonte. Denne glædelige familieforøgelse i Ricossa-familien følger op på Barbera Appassimento, der siden debuten i 2015 har fået en bred, trofast fanskare.
Mens appassimento-begrebet efterhånden er velkendt hvad rødvine angår, ses metoden med anvendelse af tørrede druer stadig sjældent i hvidvinsproduktionen. For at bevare friskheden og frugtigheden i denne hvidvin, er tørringen udført let og skånsomt.
Ricossa er lykkedes med en drikkevenlig, og fyldig hvidvin på håndhøstede druer; cortese og chardonnay samt et drys af den charmerende moscato.
Resultatet er en vin med intense, og generøse aromaer af moden pære, grønne og gyldne æbler med en eksotisk kant, af melon og en lille sødme. Vinen har en frisk syreprofil, der giver helheden balance.
Ricossa Bianco Appassimento er en let tilgængelig vin, der klarer sig strålende på egen hånd, men den er også en effen ledsager til en lys risotto, med eksempelvis asparges, men er også lækker til grillet kylling, eller smagsintense salater. Vinen er også en vinder på terrassen, og til aperitif med eller uden terrasse. Skruelåget holder ikke alene vinen frisk længst muligt, men gør den også velegnet til strand- eller skovturen.
Vi anbefaler en serveringstemperatur på 8-10°.
Antal flasker | 1, 6 |
---|