- Vinhus: Château Moncets
- Distrikt: Lalande de Pomerol AOP – Frankrig
- Druer: 86% Merlot, 14% Cabernet Franc
- Alk.: 14%
Ikke på lager
Château Moncets er en af de bærende kræfter i Lalande de Pomerol, der i forhold til kvalitetssvarende Pomerol byder på et anderledes gunstigt forhold mellem pris og kvalitet. Lalande er området lige nord for det centrale Pomerol, hvis lerholdige jord passer merlot-druen perfekt.
Château Moncets består af 15 hektar, hovedsageligt med gamle, tætstående merlot-stokke men også lidt cabernet franc og cabernet sauvignon. I 2016 endte blandingen med at bestå af 86 % merlot og 14% cabernet franc.
I nyere tid er châteauet blevet opkøbt af en fransk familie, der integrerede det med Château de Chambrun og investerede heftigt i produktionsapparatet. Derfor foregår vinifikationen nu i et topudrustet ‘gravity flow’ vineri.
Château Moncets lagrer 16 måneder på fransk eg, hvor af ¼ er ny eg og ¾ er førsteårs-barriques.
Dette er tætpakket, gemmeværdig og elegant Lalande-de-Pomerol; en kødfuld vin, hvor tørheden går ubesværet hånd i hånd med kraft og fylde. Duft og smag udviser både røde og mørke bær harmonerer med lidt fadafledte noter med klassisk cedertræsfinish. Der er en håndfast struktur af velpolerede tanniner i vinen, der lover særdeles godt for fremtiden.
Nyd gerne denne vin til et godt stykke stegt kød af kalv eller okse, f.eks. i selskab med en sauce bordelaise.
Serveres i rummelige vinglas ved en temperatur på 16-19°. Vinen kan drikkes nu, men producenten anbefaler at lade vinen lagre minimum 5 år.
Leveres i 6-stk trækasser.
91 points Wine Enthusiast
92 points James Suckling
“This has a wealth of red and dark plums with a riper edge that also carries to the palate. Plush, silky and rich, ripe tannins here. Kicks fresh at the finish. Good concentration. Try from 2022.”
Antal flasker | 1, 6 |
---|