- Vinhus: Domaine Saint Pierre
- Distrikt: Côtes du Rhône – Frankrig
- Druer: 60% grenache, 20% syrah og 20% carignan
- Alk.: 14,0%
kr. 176,00
7 på lager (kan bestilles som restordre)
7 på lager (kan bestilles som restordre)
Ordet ’reserve’ må være vinbranchens mest misbrugte ord. Så meget desto skønnere, når det er helt på sin plads.
Domaine Saint Pierre Côtes-du-Rhône Réserve er nemlig uimodståelig, ultra-traditionel rhône-vin, når den er allerbedst.
Og hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt dette er en autentisk vinbonde, så kan man i årgang 2017 betragte den flaske, som Jean-François Fauque har tappet i: den prægede Plan de Dieu Côtes-du-Rhône flaske. Der var ikke lige andet at tappe i, da vinen var klar. Det var jo mens der var corona-problemer, så vinen er altså tappet på en “forkert” flaske. Det gør jo ikke vinen dårligere 🙂 .
Lang tids lagring på store, gamle fade og et godt druemateriale i hænderne på rutinerede og kyndige kræfter har resulteret i en vinøs afstøbning af den sydlige Rhône-dal i en gammeldags stil, som ellers er blevet ualmindeligt svær at opdrive.
Domaine Saint Pierre er en lille familieejendom beliggende i Violès i den sydlige Rhônedals smørhul ved Gigondas og Vacqueyras, hvor familien Fauque producerer vin fra egne marker.
Druesammensætningen er 60% grenache, 20% syrah og 20% carignan, som efter en manuel høst er vinificeret traditionelt med lang maceration og efterfølgende lagring på 4-6.000 liters foudres i intet mindre end 3 år inden aftapning og efterfølgende flaskelagring. Den lange lagring på fad og flaske har resulteret i en vin med ubetalelig balance mellem frugt og lagringsaromaer.
Duft og smag har løftede, æteriske aromaer af timian, rosmarin, lavendel, læder, blomme, kirsebær, tobak og sorte oliven. Smagen har naturlig fylde (den slags man ikke bliver træt af efter de første par glas…) med balanceret, moden syre og mere end et skvæt personlighed.
Nyd denne perle af en vin til enkle, men velskabte simreretter eller til stegt eller grillet okse eller lam.
Find de rummelige vinglas frem og nyd vinen ved 15-18° nu og de næste 5 år frem.
Antal flasker | 1, 6 |
---|