Beskrivelse
I det sydligste Italien ud mod Adriaterhavet, fra Molise i nord og ned mod den stiletlignende sydøstlige spids, ligger Apulien (Puglia). Dette område har gennem det seneste årti frembragt nogle af det stolte vinlands mest bemærkelsesværdige vine. Grundet lave produktionsomkostninger og gunstige dyrkningsforhold har området i stigende grad fået tilført risikovillig kapital, og det vælter nu frem med flotte og særdeles prisvenlige vine. Området har oplevet en sand renæssance og stor efterspørgsel efter dets kraftige og solmodne rødvine, primært lavet på Primotivodruen, der siges at være identisk med Californiens modedrue Zinfandel. Området er opdelt i 8 forskellige DOP’er: Alezio, Brindisi, Copertino, Leverano, Matino, Nardó, Salice Salentino og Squinzano.
I Salentos røde jord er der en særlig balance mellem den lave vandmængde, den gloende varme sommer og det ellers milde klima resten af året. Her har den to familier i generationer været forbundet til de samme vinmarker, delt deres hemmeligheder og know-how omkring vitikultur og vinkundskaber. Det affødte, i 2011, A6mani grundlagt af de 3 kusiner Elise Clerfeuille, Francesca Cavello og Maria Cavello, der overtog konceptet efter Terre de Sava, som blev opkøbt at Farnese-gruppe. Missionen er at udfolde og udtrykke lokaldruernes fulde potentiale på hjemmebanen Apulien.
Vinen er lavet på Primitivo, som kommer fra vinmarker i Troncarea og Mesola delle Volpi og San Marzano, der ligger i Salento ligger i den sydlige del af regionen Puglia (Apulien). Den tunge varme og den murstensrøde jord gør det ideelt for for Primitivo, der trives perfekt i varmen.