- Vinhus: Riecine
- Distrikt: Gaiola, Chianti Classico
- Druer: Sangiovese
- Alk.: 13%
kr. 199,00 – kr. 1.050,00
Riecine er forførende saftig, feminin chianti på højeste plan, lavet på 100% sangiovese.
Vi har været med Riecine siden 2006-årgangen, og formen er p.t. helt i top. Dette er en ballerinavin med alt på rette plads. Hvis man synes, rød kommune-bourgogne er blevet for kostbar, er her en vin, der udfylder savnet glimrende.
Riecine er via sin ringe størrelse en relativt ubesunget topproducent i Gaiole in Chianti, der laver økologisk, drikkeglad chianti på 100 % sangiovese med stor renhed, elegance og virkelig sans for terroir.
Kraftig selektion og grundig markpleje fra chianti classicos højest beliggende marker i Gaiole giver sunde vine, der ikke fornemmes tungt ekstraherede, men vitale og fulde af smag.
Efter mange års pause er Carlo Ferrini tilbage som konsulent, der samarbejder med Alessandro Campatelli om at producere den optimale vin.
Et smagfuldt gennemrenoveret vineri står mål med med ambitionerne.
Sangiovese-druerne håndhøstes og håndsorteres, hvorefter de nedkøles og kommes i 5.500 L Nomblot betongæringstanke, hvor de gærer via maceration carbonique. Alle parceller vinificeres udelukkende med naturgær og lagres separat for maksimal kontrol og frihed.
Efter tre til fire ugers maceration lagres vinen godt et år på franske tonneaux samt et par store, ovale Grenier-tønder.
I duft og smag finder man både saftige kirsebær med en parfumeret, rødblomstret og transparent frugtighed og en sømløs, men vedkommende drikkeoplevelse; et uimodståeligt angreb af drikkeglæde, der råber på enkel, kærlig mad.
Vinen er frugtig og drikkeklar allerede ved frigivelsen, men den klarer også snildt 10 år på langs.
Nydes under stuetemperatur, ved ca. 14-17° alt efter temperament og årstid.
Riecine Chianti Classico er tappet ufiltreret, og af samme grund vil der over tid aflejres bundfald.
92 points James Suckling
“Aromas of sweet cherries, cranberries and flowers follow through to a medium body with bright acidity and a clean, fresh finish. Crisp and bright at the end. Plenty of attractive energy. Drink now.”
92 points Wine & Spirit Magazine
92 points Intravino
91 points Decanter
Antal flasker | 1, 6 |
---|