- Distrikt: Pfalz, Tyskland
- Druer: Spätburgunder (Pinot Noir)
- Alk.: 14,5 %
kr. 129,00 – kr. 710,00
Johannes Hörner lykkes her med at skabe en virkelig elegant Spätburgunder (Pinot Noir) med masser af mineralske toner. Vinen er gæret og lagret på rustfrie ståltanke og har således bevaret den fine frugtkarakter med en livlig og parfumeret aroma af mørke frugter. Et særdeles charmerende glas vin med den velkendte lille sarte frugtsødme, som man ofte finder i tysk Pinot Noir.
Serveringstips
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 16 grader. I sommermånederne kan det være en ren fornøjelse at drikke denne vin ved kølskabstemperatur. Vinen er velegnet til ikke for krydrede retter med kylling, lyst kød eller en dejlig charcuteritallerken.
Johannes Hörner, der er 4. generation på vingården, producerer sine vine næsten udelukkende med druer fra en lille parcel på familiens ejendom ved navn Hohenrain.
På familien Hörners vingård er beplantningen omkring 60 % grønne druer og 40 % blå druer. Den væsentligste grønne drue er ikke overraskende Riesling efterfulgt af Weissburgunder, Grauburgunder og Chardonnay. Familien har en kærlighed til Sauvignon Blanc, som de også eksperimenterer en del med, og som giver nogle friske og spændstige hvidvine. Blandt de blå druer er det naturligvis Spätburgunder der er førende.
Det er familiens idé at producere let drikkelige vine, men samtidig vine af en god kvalitet med en god massiv frugt, tyngde og eftersmag. Og det lykkes til fulde.
Antal flasker | 1, 6 |
---|